Om os

Mindfulness Akademiet®

en del af Akademiet ApS, cvr 38545779

Postadresse

Fladsåvej 13, Appenæs, 4700 Næstved

 

Neoclassical-Columns-000004366960_Large

Hvorfor et "Akademi"?

Dørtrinet til visdommens tempel er erkendelsen af din egen uvidenhed

Platon grundlagde omkring 385 f.Kr. et gymnasium med navn Akademiet (Akademia) i en have uden for Athen. Her lærte de unge mænd bl.a. at diskutere, så de kunne argumentere for eller imod ved en afstemning i folkeforsamlingen. Efterhånden erstattedes de politiske emner med de evigtgyldige videnskabelige spørgsmål.

Blandt Akademiets mest berømte elever er Aristoteles.

Over indgangen til i akademiet stod der skrevet: "Dørtrinet til visdommens tempel er erkendelsen af din egen uvidenhed”.

Og netop denne sætning inspirerede os til at stifte Mindfulness Akademiet®

Her forsøger vi, efter bedste evne, at uddanne vores elever i Mindfulness og beslægtede værdier og visdom.

Vi arbejder med mindfulness både fra det Buddhistiske udspring og fra Jon Kabat-Zinns store arbejde med at bearbejde mindfulness til en vestlig forståelsesramme. Vi tager især et grundlæggende afsæt i prof. Daniel Siegels forskning og teorier. I prof. Richard Davidsons forskning med mindfulness og hjernens udvikling. Barbara Fredrickson, Tchich Nhat Hanh, Mooji, Dr. Wayne Dyer og flere er andre bidragsydere.

Alle disse evidensbaserede forskningsinput, såvel som mere filosofiske input samles i en nærværende og praktisk “nede-på-jorden” undervisningsform baseret på erkendelse i krop, sind og i ånd.

Uddannelserne er alle bygget op om en kropslig og praktisk erkendelse, som underbygges med teori og viden. Udgangspunktet er en formidling af viden, der fører frem til en indre erkendelse af visdom. Livsbevidsthed.

Mindfulness Akademiet®️ er et registreret varemærke og kun materiale, der er godkendt af os, må bære navnet og mærket. Det er din sikkerhed for autenticiteten og kvaliteten.

Vores historie

11 -
Mindfulness Akademiet stiftes. I første omgang afholdes temadage og seminarer i private og offentlige virksomheder.
12 -
Det første hold Mindfulness Practitioners uddannes i Næstved. 10 elever gennemfører uddannelsen og springer ud som Mindfulness Practitioners.
13 -
Uddannelsen udvides. Der afholdes forløb i Næstved, Århus og Haderslev. I alt syv hold Mindfulness Practitioners uddannes, ligesom det første hold Advanced Practitioners springer ud. Udover dette gennemføres virksomhedsforløb og undervisning i flere private virksomheder og offentlige institutioner.
14 -
Der udvides til København og dermed er Mindfulness Akademiet stort set landsdækkende. Holdene fuldtegnes hurtigt. Der udvikles nye kortere forløb.
15 -
Mindfulness Educator®️ uddannelsen introduceres. En professionel og dybdegående uddannelse til mindfulness instruktør med kun 9 pladser hvert år. HMSR®️ forløbet introduceres. Et hjerte- og mindfulnessbaseret Stress Reduktionsforløb udviklet især til stressramte eller mennesker, der vil have værktøjer til at undgå stress. At Leve Mindfuldt App'en introduceres i januar til Apple og Android og har ved årets udgang næsten 10.000 brugere. 
16 -
1. januar åbner vi egen afdeling på Christiansgade i Århus. HMSR®️ udvides med flere undervisere og der gennemføres nu HMSR®️ hold i København, Hillerød, Ringsted, Roskilde, Odense, Århus, Fredericia og Haderslev. Og flere nye byer er i støbeskeen. 1. september åbner vi første Mindfulness Center på Omøvej i Næstved. Dette vil blive fulgt af yderligere 10-12 centre i de kommende år.
17 -
Mindfulness Akademiet gennemfører en omkalfatring. Tilbage til kernen. Uddannelser. Livsbevidsthed. Hjerte og personlig udvikling. Mindfulness. Alt det, som vores undervisere Flora Eriksen og Jørgen Melchiorsen står for. HMSR®️ forløbene stoppes og Mindfulness Center konceptet overlades til andre dedikerede og dygtige mennesker. Fokus fremover er på Life & Mindfulness Practitioner uddannelserne. Og Life kommer med som et element, fordi vi gennem alle årene har arbejdet med meget, meget mere end mindfulness. Det, som vi kalder "Livsbevidsthed". Fra 2017 og frem bliver dette endnu mere tydeligt.

Hvad er det vi vil?

Vi har en vision om en bedre verden.

Vi har en vision om en bedre verden. Det kan godt være, at det umiddelbart lyder naivt. Men til det, kan vi kun smile og sige, at der er næsten intet, vi hellere vil være, end naive. Det er måske endda det, vi tilstræber.

Naiv, der i sin oprindelse kommer fra det latinske "nativus" og som betyder "medfødt" eller "oprindelig". Og i bund og grund er det lige præcis dét, som mindfulness handler om. At vi kommer tilbage til det oprindelige. Det medfødte.

Og da denne kerne består af venlighed og kærlighed kan det ikke andet end at skabe en bedre verden. For som så mange har sagt før os:

Hvor er det bedste sted at starte, hvis vi vil forbedre verden, end hos os selv.

Hvem kan du møde...

Ligesom søjlerne i antikkens akademibygninger bærer akademiet, er teamet og viden søjlerne i vores vision om at skabe Danmarks mest professionelle og bredest funderede virksomhed indenfor mindfulness. Vi søger det sublime i alt, hvad vi gør - og således også hos de mennesker, du kan møde i Mindfulness Akademiet®. Herunder kan du se, hvem vi er...

  • Hovedunderviser

    Flora Eriksen

    Flora Eriksen har gennem de sidste mange år hjulpet og rådgivet et utal af virksomheder, organisationer og mennesker i professionel udvikling,...
  • Lektor, Underviser Educator®️

    Niels Johnson

    Niels C. A. Johnson har en solid undervisningsbaggrund bag sig. Uddannet pædagog og lærer. Pædagogisk diplom og Master i idræt og velfærd...