Filosofien og tankerne bag

Filosofien bag mindfulness er mere end 2000 år gammel. Men tilstanden er nutidig. Og mindfulness er også for dig.

 

Filosofien bag Mindfulness Akademiet®

 

Gennem snart 20 år har vi arbejdet med mindfulness og vores tilstedeværelse i verden. Før vi også selv fandt ud af, at det, vi levede med og efter, hed mindfulness og før der nærmest gik mode i det hele. Gennem retreatophold og undervisning hos bl.a. Dr. Ed Verhoeff, Sri Vasudeva, Dr. Wayne Dyer, Mooji m.fl. fandt vi vores ståsted i livet og vores måde at være til stede på.

Vel nok lige inden mindfulness bølgen for alvor satte ind, fik vi tanken at omsætte vores viden, erfaring og filosofi i Mindfulness Akademiet® og uddannelsen som Mindfulness Practitioner. I dag nærmer vi os vores uddannelseshold nummer 40.

Navnet Mindfulness Practitioner er valgt med fuldkommen bevidsthed og overlæg. I vores optik kan man ikke lære mindfulness, som man tilegner sig anden akademisk viden. Det handler ikke om at fylde det mentale bibliotek op med principper, udsagn og teorier. I vores optik handler det om, at blive praktiker. Practitioner.

"A practitioner is someone who engages in an occupation, profession, religion, or way of life." som Wikipedia skriver det. Way of life. Levemåde.

Vi skriver det igen og igen. Vi siger det igen og igen. Mindfulness er ikke noget, man lærer. Det er noget, man er. En levemåde.

Og netop dette udsagn. Dette grundlæggende princip. Er det, som det hele bygger på. At vi gennem formidlingen af uddannelserne åbner for en vej for vores elever og samarbejdspartnere, som anviser en bevidst måde at være på. En bevidst måde at leve på.

En levemåde i nærvær, i opmærksomhed og i bevidsthed. En levemåde, hvor vi ikke lader os fange i dramaer og tankemylder, som kun skaber endnu mere drama og tankemylder. Men i stedet en helt anden vej.

Vejen dertil går gennem praktisk erfaring. Gennem kroppen, kunne vi fristes til at sige. Som vi siger til vores elever ved starten af uddannelsen:

"I skal nu begive jer ud på en rejse. I en forstand måske den længste rejse, I nogensinde har været på. Og samtidig den korteste. Den går fra hovedet til hjertet."

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du er ved at skrive en kommentar – ønsker du at tilmelde dig eller har du spørgsmål så kontakt os venligst.